Omniterminal

Aarhus Havn er vokset ud af sine havnearealer og er aktuelt i gang med at omdanne mere vand til land. En helt ny Omniterminal er ved at blive bygget, og der er tale om et samlet anlægsprojekt til mere end 200 mio. kr., hvis man medregner efterfølgende etablering af kraner og pakhuse.

Investeringen skal bl.a. ses som en del af en strategisk beslutning om, at Aarhus Havn skal have Danmarks største og mest konkurrencedygtige biobrændselsterminal, og biobrændsel kræver relativt store arealer. Omniterminalen, der i første etape bliver på ca. 175.000 kvm., skal desuden imødekomme en stigende efterspørgsel på oplagsarealer til projektlaster og bulklaster.

Den nye Omniterminal vil blive indrettet efter et nyt koncept, der betyder, at driften på terminalen kan optimeres i alle processer og gøres smartere end hidtil – uanset godstype.

Uanset om der er tale om fx træflis, træpiller eller bioaffald – eller evt. helt andre godstyper – vil terminalen være velegnet.

 

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies bruges til at lave statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre.