Krydstogtterminal

Oplevelser og seværdigheder i Aarhus

Gæsterne bliver budt velkommen til krydstogtterminalen i Aarhus med musikalske indslag - for eksempel spiller Den Jyske Pigegarde eller Aarhus Pigegarde, og af og til kan gæsterne også opleve danske folkedansere i farvestrålende dragter.

VisitAarhus Turist Information vil være til stede på terminalområdet, hvor også foreningen "Kajens Kunsthåndværkere" sælger kunsthåndværk.

Under opholdet i Aarhus arranger Guideservicefirmaet Service & Co busudflugter til omegnens seværdigheder med sprogkyndige turistguider for eksempel til Legoland, H.C. Andersens Hus, Fregatten Jylland, Clausholm Slot eller Den gamle By. De øvrige gæster kan vælge at gå i land for at gå på shopping og byvandring på egen hånd eller ifølge med en guide.

Aarhus er Danmarks næststørste by med næsten 300.000 indbyggere og et aktivt kultur- og erhvervsliv.

Se Skibslisten og aktuelle anløb af krydstogtskibe

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies bruges til at lave statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre.