Øvrige nyheder

Høringsfrist for renseanlæg

1. oktober 2018

Aarhus Kommune har behov for en nyt renseanlæg og byrådet drøfter aktuelt tre forskellige placeringer. Om en lille uge – helt præcist mandag d. 8. oktober – er sidste frist for at indsende et høringssvar til Aarhus Kommune vedrørende renseanlæggets tre mulige placeringer. I det såkaldte ”Hovedforslag” placeres renseanlægget på et areal på ca. 12 ha, hovedsagelig indenfor den del af søterritoriet, der i dag er rammebelagt til lystbådehavn. ”Alternativ 1” placerer renseanlægget indenfor Aarhus Havns nuværende arealer på et areal, som er ca. 9 ha. Da der er behov for 12 ha til det nye renseanlæg, undersøges det, hvordan arealet kan udvides med yderligere 3 ha enten på eller i forbindelse med Aarhus Havn. ”Alternativ 2” placerer renseanlægget på søterritoriet udenfor stenkastningen ved Østhavnen. Dette alternativ kan ses i forbindelse med eller som forløber for en kommende udvidelse af Østhavnen (Yderhavnen), som Aarhus Havn aktuelt har ansøgt Aarhus Kommune om at få igangsat planlægningen for. Men forslaget vil evt. kunne realiseres uafhængigt af en havneudvidelse.


Fremtiden i silhuet

1. oktober 2018

Aarhus byråd godkendte medio september en miljøundersøgelse af Yderhavnen, som er en planlagt udvidelse af Aarhus havn på 140 hektar ude i havet mod øst og i god afstand fra Aarhus by. Udvidelsen udgør ca. 50 pct. af det nuværende havneareal. Da Aarhus Havn første gang forespurgte om lov til at foretage en miljøundersøgelse af Yderhavnen, sendte byrådet sagen til yderligere behandling i udvalget for Teknik og Miljø. Men da sagen i anden omgang blev behandlet i byrådssalen, kunne et flertal af byrådets medlemmer tilslutte sig, at Aarhus Havn nu gennemfører en miljøundersøgelse af den planlagte havneudvidelse. Yderhavnen, der er planlagt i tre etaper frem til år 2060, skal miljøundersøges af Cowi. Undersøgelsen kommer sandsynligvis til at tage et par år. Først derefter skal byrådet tage stilling til selve udvidelsen.


Landstrøm på Aarhus Havn?

1. oktober 2018

Aarhus Havn modtager jævnligt spørgsmålet "Hvorfor etablerer I ikke et landstrømsanlæg, så skibene kan få strøm fra land, mens de ligger i havnen?" Teknisk chef Anne Zachariassen vil gerne fastslå, at et fast landstrømsanlæg med kabler i jorden aktuelt hverken er en rentabel eller fremtidssikret løsning på Aarhus havn, idet det er en løsning, der er bedst egnet til faste anløb med høj frekvens - som for eksempel færger. Og det er også en konklusion, man har draget i en række andre havne.


Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies bruges til at lave statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre.

AARHUS HAVN

Vandvejen 7
DK-8000 Aarhus C
CVR nr. 23145928
EAN nr. 5790000423668
Tlf.: 86 13 32 66 
 
 

ABONNEMENTSSERVICE

Aarhus Havn tilbyder gratis abonnement på pressemeddelelser og web-udgaven af RePORTagen

© COPYRIGHT AARHUS HAVN

Om copyright og friholdelsesklausul

OM Brug af cookies