Oprettet dato: 3. oktober 2019
Når kalenderen viser 1. november, tiltræder Dorthe Rasmussen som ny kundekoordinator hos Aarhus Havn. Her skal hun sammen med sine fem nye kollegaer i kundeservice blandt andet servicere Aarhus Havns kunder via telefon, mail og kundemøder, men også koordinere skibstrafik og bestille kranydelser.
Dorthe Rasmussen kommer fra et job hos DLA Agro, hvor hun siden 2017 har været beskæftiget med køb og salg af råvarer. Forinden var hun ansat i AAK som shipping manager i 9 år, og på Aarhus Oliefabrik som indkøbs- og logistikassistent, også i ca. 9 år.