Indvielse af ny fiskeplatform

Oprettet dato: 6. juni 2019

Aarhus Havn har bygget en helt ny panorama-fiskeplatform til byens lystfiskere ved Sydmolen langs Østhavnsvej. Fiskeplatformen blev indviet den 28. maj, da viceborgmester Camilla Fabricius (S) klippede snoren.

Med fiskeplatformen har Aarhus Havn kompenseret byens lystfiskere, der i de seneste år har oplevet, at havnen har været et mere lukket område end tidligere. Det skyldes, at Aarhus Havn er underlagt stadig strengere krav til terrorsikring, hvorfor det er nødvendigt at begrænse offentlighedens adgang.

Men langs Østhavnsvej var det altså muligt at finde en plads til fiskeriet uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies bruges til at lave statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre.