Endeligt nej til renseanlæg på havnen

Oprettet dato: 6. juni 2019

Et flertal i Aarhus byråd sagde i går endeligt nej til et renseanlæg på havnen, hvor der i dag ligger veldrevne havnevirksomheder. Dermed forsvandt truslen om ekspropriation af virksomheder på Aarhus havn, da Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance lod forslaget om et renseanlæg på havnen falde.

De oprindelige tre muligheder for placering af et renseanlæg er dermed reduceret til to muligheder, der nu skal miljøundersøges. De to forslag, der fortsat er i spil, er det såkaldte Hovedforslag, der placerer renseanlægget ved Tangkrogen, og Alternativ 2, der placerer renseanlægget som nabo til Yderhavnen, der er en kommende udvidelse af Aarhus havn.

En borgergruppe er kommet med endnu et alternativt forslag, som muligvis vil blive vurderet sammen med Alternativ 2.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies bruges til at lave statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre.