Flexport Login

I denne sektion:

Facility Management medarbejder  

Facility Management medarbejder

Vi søger en dygtig håndværker med flair og interesse for it-styring af Aarhus Havns drift og vedligeholdsaktiviteter. En overbygning som bygningskonstruktør eller byggetekniker betragtes som en fordel, men er ikke et krav. Du får egne ansvarsområder og vil bidrage til optimal drift og vedligehold af Aarhus Havns bygninger og pakhuse. Du har lyst til at deltage i videreudviklingen af vores kundeorienterede FM-gruppe sammen med dine 3 kolleger.

Arbejdsområderne:

Aarhus Havn ejer bygninger og pakhuse med et samlet areal på ca. 90.000 m2. FM-gruppen varetager drift og vedligehold af disse bygninger, inkl. mindre bygningsmæssige ændringer og forbedringer. Du vil blive en del af denne gruppe, hvor vi leverer god og engageret service med kunden i centrum.

Dine arbejdsområder bliver af både administrativ og praktisk karakter:

  • Gennemførelse af løbende drift- og vedligeholdsopgaver af primært bygningsteknisk karakter, herunder IT-styring af D&V-opgaverne i programmet SMART. Arbejdet omfatter desuden økonomistyring.
  • Indgåelse af aftaler, koordinering og planlægning af de mange løbende D&V-opgaver med såvel kolleger som eksterne håndværkere og servicefolk
  • Udførelse af en række mindre håndværksmæssige opgaver; som f.eks. reparation af porte, døre, varmeventiler eller lign.
  • Udarbejdelse af projektmateriale og ansøgninger til myndigheder for ændringer og ombygninger af havnens bygninger; i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
  • Bistand til facility service i Havnecentret. Tilkald udenfor normal arbejdstid kan forekomme i begrænset omfang
  • Deltage i indkøb af inventar og bygningsudstyr
  • Bistand med udarbejdelse af årsopgørelser til forbrugsafregning for havnens lejere 

Profilen:

  • Du har lyst til at tage fat i både administrative og praktiske opgaver, der ofte skal løses med kort varsel
  • Du er serviceminded og udviklingsorienteret med sans for vurdering af samspillet mellem havnens mange interessenter
  • Du har erfaring i Facility Management og er villig til at udføre opgaver af enhver art indenfor området
  • Du er en habil IT bruger, gerne med kendskab til IT-driftsprogrammer
  • Du er håndværker, evt. suppleret med en uddannelse som bygningskonstruktør, byggetekniker eller lignende
  • Du har gode samarbejdsevner, et godt humør og en positiv tilgang til nye arbejdsopgaver
  • Du har erfaring fra en serviceorienteret organisation, hvor kunderne er i centrum
  • Du er god til at planlægge og kan holde styr på mange sideløbende opgaver
  • Du arbejder selvstændigt og systematisk - med fokus på helheden

 Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder samt mulighed for efteruddannelse
  • Spændende arbejdsplads med varierede arbejdsopgaver og udviklingsplaner
  • Frie arbejdsforhold i et uhøjtideligt arbejdsmiljø med fokus på det, der skaber værdi for kunden
  • Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst og lokalaftale
  • Ordnede arbejdsforhold med kantine, motionsrum, personale-, idræts- og kunstforening

Yderligere oplysninger:

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved henvendelse til afdelingsleder Kim Meilstrup på telefon 2060 5282.
Ansøgningsfristen udløber den 19. november. Samtaler forventes afholdt den 5. december i tidsrummet 09.00-16.00.
Ansættelsestidspunktet er 1/1-2018 eller 1/2-2018.
Finder du jobbet interessant, kan du fremsende din ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse pr. mail til HR Partner ved Aarhus Havn: mcf@portofaarhus.dk Angiv i mailens emnefelt: ”FM medarbejder”.

 

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies bruges til at lave statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Du accepterer cookies, når du klikker dig videre.

AARHUS HAVN

Vandvejen 7
DK-8000 Aarhus C
CVR nr. 23145928
EAN nr. 5790000423668
Tlf.: 86 13 32 66 
 
 

ABONNEMENTSSERVICE

Aarhus Havn tilbyder gratis abonnement på pressemeddelelser og web-udgaven af RePORTagen

© COPYRIGHT AARHUS HAVN

Om copyright og friholdelsesklausul

OM Brug af cookies