Flexport Login

FAKTA

  • Alle Aarhus havns områder er implementeret i forhold til ISPS
  • Skibe, der anløber havnen, skal på forhånd levere en række oplysninger til Aarhus Havn/SafeSeaNet
  • Mandskab, der går i land, skal være i besiddelse af ID med foto
  • Sikringserklæring udstedes af havnen under visse forudsætninger

ISPS Sikring

Sikkerhed på havneområdet er vigtig for at sikre havnen og skibsfarten mod terrorangreb. I Aarhus Havn har vi skærpet adgangskontrollen og overvågningen samt foretaget andre sikringstiltag på havnen. Alle Aarhus Havns områder er fuldt implementeret i henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code).

Forevisning af ID

Alle, som befinder sig på Aarhus Havns område, er forpligtet til på forlangende at vise ID samt redegøre for deres ærinde på området. Ellers kan det føre til politianmeldelse med krav om bødestraf.

ISPS-kommunikation foregår via Aarhus Havns øverste sikringsansvarlige, som kan kontaktes på tlf. 8613 3266 eller security@portofaarhus.dk

Læs mere i folderen: Det skal du vide om sikring på Aarhus havn.

Krav til skib/mægler

Senest 24 timer før ankomst skal skib/mægler oplyse følgende til Aarhus Havn:

  • Skibenes data, som fremgår af gældende målebrev
  • Forventet ankomst
  • Aktuel dybgang
  • Forventet assistancebehov
  • Afgangshavn
  • Formål med anløbet (laste/losse etc.)
  • Ladningsart og mængde
  • Afskiber/modtager
  • Evt. ejer/indeståelseserklæring

Aarhus Havn skal herefter løbende holdes opdateret, såfremt der sker ændringer til anløbet.

Mægleren kan indtaste anløbsoplysningerne  via web http://flexport.aarhushavn.dk/pages/flexport/Login.asp eller sende dem på e-mail til maritim@portofaarhus.dk

Fra 1. juni 2015 skal skib/mægler desuden i henhold til meldepligtsdirektivet 2010/65/EU anmelde skibsanløb til SafeSeaNet. Blandt disse oplysninger er også den før-ankomst sikringsinformation, som tidligere blev sendt til havnen på diverse FAL-formularer, og som i fremtiden kun skal indberettes til SafeSeaNet.

Krav til besætning

Mandskab, som ønsker at gå i land, skal være i besiddelse af:

Identifikationspapirer med foto

Sikkerhedserklæring (Declaration of Security/DoS)

En sikkerhedserklæring udstedes kun under følgende forudsætninger:

  • Skibet opererer i et andet sikringsniveau end Aarhus Havn
  • En sikkerhedstrussel eller hændelse har berørt skibet eller faciliteten
  • Skibet har været i en havn/facilitet, som ikke er pålagt at have og gennemføre en godkendt sikringsplan

Skibe, som opfylder et af ovennævnte sikringsforhold, og som ønsker udstedt en Sikringserklæring, skal ansøge hos Aarhus Havn på security@portofaarhus.dk Efterfølgende bedes skibet ankre op på Aarhus Red og afvente havnens øverste sikringsansvarlige og/eller havnefacilitetens PFSO.

Alle udgifter i forbindelse med udstedelse af DoS påhviler skibet.

Sikringsområder

For hvert havneområde er der udnævnt en sikringsansvarlig. Der er tale om syv områder:

AARHUS HAVN

Vandvejen 7
DK-8000 Aarhus C
CVR nr. 23145928
EAN nr. 5790000423668
Tlf.: 86 13 32 66 
 
 

ABONNEMENTSSERVICE

Aarhus Havn tilbyder gratis abonnement på pressemeddelelser og web-udgaven af RePORTagen

© COPYRIGHT AARHUS HAVN

Om copyright og friholdelsesklausul

OM Brug af cookies