September 2006
Søen fyldes op med sand.
 |
| Sandsugeren "Thor J" pumper her sand ind i søen. Det foregår gennem et langt rør, som fører fra skibet og ind over land til søen. Sandet henter "Thor J" på havbunden ud for Fløjstrup. |
På tegningerne over Containerterminal Øst er der vist en sø midt på terminalområdet. Planen for denne sø var, at arealet kunne fyldes op og udnyttes på et senere tidspunkt, når og hvis der blev efterspørgsel efter yderligere terminalplads. Dette søområde bliver nu til land, og man får derved ét stort sammenhængende landområde bag den i alt 1. 00 m lange kaj.
Væksten i containertransporten og det forhold, at Containerterminal Nord skal rømmes tidligere end først beregnet, betyder, at der meget hurtigt vil opstå behov for mere areal til opmagasinering og håndtering af containere. Aarhus Havns ledelse har derfor besluttet at fylde søen op mellem Apm terminalen og FAA Gruppens kommende terminal allerede nu.
I første omgang fyldes kun med sand, så belægningsarbejdet kan udføres, så snart behovet er der. Men såfremt den nuværende vækst i containertransporten fortsætter, vil man nok allerede næste år skulle udføre belægning på de 90.000 m2, som for kort tid siden var søområde. til opfyldning af søen benyttes det balastsand, som nu har udtjent sin funktion på området øst for Østhavnsvej, hvor det har været brugt til forbelastning af de tidligere jorddepotarealer. men dette er ikke nok, så der suppleres med indpumpet sand fra Aarhus Havns indvindingsområder i Aarhus bugten.

|
|
 |
 |
|
Havnebyggeri i Østhavnen - måned for måned
|
|
 |
 |
|