English English Alfabetisk indeksSitemapPrintKontakt
  

Tilbage til: www.aarhushavn.dk Nyt Havnebyggeri i Østhavnen

Juni 2007


Indvielse af ny Østhavnsvej


Etape 2 af Aarhus Havns udvidelse i øst blev færdig 1. maj. Østhavnsvej er nu flyttet længere ud langs Østmolen (i højre side af billedet) og er nu adgangsvej til APM Terminals, Maersk Logistics, Dania Trucking, Eimskip Faroe Ship og jordtippen. Adgangsvejen til Cargo Service Container Terminal er Oceanvej, som ses i midten af billedet.

 

Den 30. april kl. 16 blev den nye Østhavnsvej åbnet for trafik, da borgmester Nicolai Wammen sammen med Mia Skøtt-Larsen klippede snoren over til den nye vej. Mia var i dagens anledning med sin far Jens Nygaard Larsen på arbejde, og sagde straks ja, da borgmesteren spurgte, om hun ville hjælpe ham.

 

Borgmester og formand for havnens bestyrelse, Nicolai Wammen, fik hjælp af 6-årige Mia Skøtt-Larsen, da snoren skulle klippes i forbindelse med åbningen af den nye Østhavnsvej. Åbningen var samtidig en markering af, at 35 ha terminalområde nu er overdraget til terminaloperatøren Cargo Service.

 

Borgmesteren nævnte i sin tale, at åbningen samtidig er en markering af, at 5 ha terminalområde overdrages til Cargo Service, der i den næste måneds tid vil flytte sine aktiviteter fra Containerterminal nord til Øst.

 

Foruden belægningen inde på Cargo Service Container Terminal omhandler havneudvidelsen 14 ha belægning, på et areal som er udlejet til APM Terminals, og 4 ha kajgade som administreres af Aarhus Havn. Det samlede belægningsareal i den sidste etape er således 5 ha. Selve vejen er 1.550 m lang og er anlagt med dobbeltrettet cykelsti i den ene vejside. i tilknytning til den nye terminal er der etableret en sporrist, som kan betjene 750 m lange tog. Der er etableret 800 m kaj, så man i alt i Containerterminal Øst råder over 1. 00 m kaj.

 

I havneudvidelsen er yderligere 12 ha i det tidligere jorddepotområde blevet belastet og vertikaldrænet, så man i alt har 65 ha havneareal til rådighed. For at etablere land til alt dette er der fyldt op med 6 mio. m3 sand, som er indvundet i Aarhusbugten.

 

En lastbil fra Dania Trucking med en container til APM Terminals var det første køretøj på den nyåbnede Østhavnsvej. Adgangen til APM terminalen foregår nu ad den nye Østhavnsvej, mens al trafik til Cargo Service Container Terminal sker ad en vejstrækning, der har fået navnet Oceanvej.

 

Åbningen af den nye vej betyder, at adgangen til APM terminalen, Maersk Logistics, Dania Trucking, Eimskip Faroe Ship og jordtippen nu foregår ad den nye Østhavnsvej, samtidig med at trafikken til Cargo Service Container Terminal sker ad den eksisterende Østhavnsvej, der nu er omdøbt til Oceanvej.

 

   
 

Havnebyggeri i Østhavnen
- måned for måned


 Juli 2007


 Juni 2007


 Maj 2007


 April 2007


 Marts 2007


 Februar 2007


 Januar 2007


 December 2006


 November 2006


 Oktober 2006


 September 2006


 Juli 2006


 Juni 2006


 Maj 2006


 April 2006


 Marts 2006


 Februar 2006


 Januar 2006


 December 2005


 November 2005


 Oktober 2005


 September 2005


 August 2005


 Juli 2005


 Juni 2005


 Maj 2005


 April 2005


 Marts 2005