April 2005
Foråret kommer med nyt land.

Mens den store gravemaskine ?Rocky? uddyber den sidste del af området ved den nye containerkaj i Østhavnen, arbejder sandindvindingsskibene ?Kronborg?, ?Freja? og ?Sif? fra firmaet Rohde Nielsen i døgndrift med at etablere nyt land til udvidelsen af den eksisterende APM terminal og til den nye terminal til Aarhus Stevedore Kompagni (ÅSK).
Tilsammen leverer de tre skibe 25.000 kubikmeter sand i døgnet. Hvis sandet i stedet skulle leveres på lastbiler, ville det betyde, at 2.000 lastbiler skulle køre til Aarhus havn hver dag med sand. Omregnet til areal betyder det, at der bliver 2.000 kvadratmeter nyt land hver dag i Aarhus kommune.
Råstoffer fra Aarhusbugten
Sandet indvindes i to områder i Aarhusbugten ? ved Fløjstrup Skov og ved Wulffs Flak, hvor der på havbunden på ca. 20 meter vand er nogle sandforekomster, som kan indvindes.
Indvindingen sker ved slæbesugning, hvor skibenes sugerør og sugefod sænkes ned til havbunden og ved lav sejlhastighed 1 ? 2 knob slæbes sugefoden hen over havbunden. Sandet frigøres fra havbunden ved hjælp af et antal trykvandsdyser monteret på sugefoden, og med skibets centrifugalpumpe suges sand og vand op i skibets lastrum, hvor sandet bundfælder sig, mens det overskydende vand løber ud af et antal overløb i lastrummet.
Sandet pumpes ud eller dumpes
Når lastrummet er fyldt op, sejler skibet til Aarhus havn og losser. Losningen foregår enten ved udpumpning af sand og vand over skibets stævn eller ved splitning. Skibene er konstrueret således, at de to skroghalvdele kan deles (splittes), og derved åbnes lastrummet, og sandet falder ud og ned på havbunden.
Herefter er skibet klar til en ny tur til indvindingsområdet. En sådan rundtur med indvinding, sejlads og tømning tager knap fem timer.
Det betyder, at hvert skib vil komme til Aarhus havn fem gange i døgnet.
MT Højgaard skal bygge den nye kaj
I april måned starter arbejdet med den nye kaj. Så snart spunsjernene bliver leveret, påbegyndes rammearbejdet.
Arbejdet med at bygge kajen vil blive udført af firmaet MT Højgaard, der vandt opgaven ved en licitation afholdt 1. marts hos Aarhus Havn.

|