Flexport Login

På vej mod fuldt hus i nyt Havnecenter

Oprettet dato: 17. juni 2015

Aarhus er Danmarks byggeby nummer ét og udbuddet af erhvervslejemål er stort. Alligevel er det lykkedes Aarhus Havn at udleje over halvdelen af det nye Havnecenter, og der forhandles aktuelt med konkrete lejere om de resterende kvadratmeter. Det nye Havnecenter er under opførelse og forventes at være indflytningsklart primo 2016.

Det Nye Havnecenter, der er tegnet af C. F. Møller og har NCC Construction som totalentreprenør, bliver Aarhus Havns nye domicil, når virksomheden ved årsskiftet flytter fra den nuværende placering i byen og ud på Østhavnen. Motivet er at flytte fra den bynære beliggenhed for at komme tættere på den erhvervshavn, hvor kunderne er. Samtidig har Aarhus Havn et ønske om at flytte sammen med en række virksomheder, således at man kan høste synergieffekter ved, at flere virksomheder i samme branche bor under samme tag – og deler en række faciliteter.

"Vi har haft et ønske om at få så forskellige lejere som muligt, således at vi får repræsentanter fra hele den maritime branche. Og det er faktisk lykkedes rigtigt godt," siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen

Indtil videre har Aarhus Havn således indgået lejekontrakt med speditørvirksomheden Martin Bencher. Desuden er der skrevet kontrakt med container-transportvirksomheden Dania Trucking. Den islandske rederivirksomhed, SAMSKIP, har også indgået en lejeaftale i Havnecenteret, og en del af den aftale er, at de desuden skal have opført et 2500 kvm stort pakhus i nærheden af Havnecenteret.

Med de lejekontrakter, der nu er underskrevet, er over halvdelen af de 5000 kvm kontorlejemål i Havnecenteret udlejet.

"De resterende kvadratmeter forhandler vi om i øjeblikket med virksomheder, der med stor sandsynlighed flytter ind samtidig med os ved årsskiftet. Og det er god fornemmelse, at vi allerede nu kan se frem til fuldt hus," siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Yderligere oplysninger: Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen, mobil 20605214

 

AARHUS HAVN

Vandvejen 7
DK-8000 Aarhus C
CVR nr. 23145928
EAN nr. 5790000423668
Tlf.: 86 13 32 66 
 
 

ABONNEMENTSSERVICE

Aarhus Havn tilbyder gratis abonnement på pressemeddelelser og web-udgaven af RePORTagen

© COPYRIGHT AARHUS HAVN

Om copyright og friholdelsesklausul

OM Brug af cookies